Patanjali Yoga Switzerland.
Yogaretning grundlagt i 2013 af Ali Dashti og Kate Beck bygget på principperne fra Hatha Yoga og Iyengar Yoga. Der er stor vægt på sekvensering og autentisitet i undervisningen, samt at stillingerne udføres anatomisk korrekt med øje for detaljen og fokus på præcision.
Der inddrages forskelligt yogaudstyr til at understøtte kroppen, hvor det er nødvendigt for at arbejde så korrekt, anatomisk og intelligent, som muligt. Hvilket betyder at alle kan få optimalt ud af træningen uanset
niveau og form. Der arbejdes med styrke og gode velgørende stræk, men også med smidighed og balance, hvilket gør det til en styrkeopbyggende og aktiv yogaform, men med øje for det blide og bløde.
Der lægges stor vægt på åndedrættet, samt ”det at være til stede” og finde glæden i nærværet. Dette samt sekvenseringen af de forskellige yogastillinger gør, at der opstår en samlet synergi i forhold til foreningen af krop og sind. Patanjali Yoga er en universel yogaform, der ved praksis hurtigt bliver integreret i dagligdagen.
Alt er Yoga
Ali Dashti.
Ali er født og opvokset i Puna, Indien. Han er oplært af B.K.S. Iyengar – og har boet hos samt været en del af Iyengar familien siden han var en stor knægt. Ali har studeret hos BKS Iyengar, Geeta og Prashant i mange år samt ledsaget både Guruji og Geeta på utallige rejser.
Ali er i dag bosat i Bern, hvor han sammen med sin hustru, Kate Beck, har grundlagt ” Institute for Yogic Sciences” & Patanjali Yoga Switzerland.
Kate Beck.
Kate er født i Schweiz og mødte yogaen i en alder af 10 år. Hun er uddannet lærer og har studeret religionsvidenskab med speciale i yoga og hinduisme. Kate har undervist i Yoga siden 1996 og haft sin gang på Iyengar Yoga instituttet i Puna (RIMYA). Hendes speciale er “Patanjalis Yoga Sutras” og i dag leder hun yogalæreruddannelsen under Patanjali Yoga Switzerland i Bern.
Læs mere om uddannelsen i Danmark på Ananda Yogaskolens hjemmeside
Se aktuelle yoga hold i Aarhus og Silkeborg.